biot4

Biot

er en meget populær og hyggelig middelalderlandsby, som faktisk stammer helt tilbage fra 154 før Kristus. Biot er ligeledes et gammelt tempelridder-domæne, og her findes stadig gamle fæstningsværker som Porte des Migraniers fra 1566.

Hvert år afholdes der en ridderfest i byen, hvor hele byen laves om til Riddertema og mange fra byen er klædt ud som ridder.Der er opvisning i kamp og hvordan man levede på denne tid.

På trods af at Biot ofte er godt besøgt i højsæsonen, opretholder den alligevel sin naturlige charme med sine middelalderlige porte, hvælvede passager, trappegader og flotte stenhuse, og er bestemt et  besøg værd.

Den lille maleriske landsby Biot ligger i departementet Alpes Maritimes midt imellem Cannes og Nice og kun 3 km fra kysten. Med sin fantastiske beliggenhed lidttilbagetrukket fra kysten er Biot et yderst velegnet feriemål. Klik her på : Biot hjemmeside

Biot er mest kendt for sine glasting med luftblærer.

I La Verrerie de Biot kan man opleve håndværksmestrene, mens de arbejder. Biot har ligeledes et interessant Léger-museum, som fuldt ud har helliget sig den kubistiske maler Fernand Léger. Léger museet ligger
i en imposant bygning sydøst for Biot.

 

Free Joomla Lightbox Gallery

Copyright © 2006 -2017. All Rights Reserved. Domaine Gaba

Kontakt FerieBiot